Thorsminde

Om Thorsminde

Thorsminde hører til Sdr. Nissum Sogn.

Thorsminde grænser op til Bøvling Sogn, og ligger på en tange mellem Vesterhavet og Nissum Fjord.

Indbyggertal
1960: 438
1986: 647
2021: 330

Slusen

Bygningen af en sluse er grundlaget for Thorsmindes eksistens.

Da man i 1830 påbegyndte projekteringen af en tørlægning af Nissum Fjord for at få mere landbrugsjord, blev der i 1840 første gang fremsat forslag om at bygge en afvandingsluse i Thorsminde til en pris af 20.000 rigsdaler. Det blev dog ikke til noget.

I 1860 begyndte man for alvor projektet med udtørring af Nissum Fjord. Samme år påbegyndte man bygningen af et sluseværk i tømmer. Men Vesterhavet var ikke sådan at tøjle. Da slusen var næsten færdig, tog havet tilløb og ødelagde den i løbet af et par timer.

Man opgav dog ikke projektet. I 1865 stod en ny sluse færdigbygget. Heller ikke denne sluse kunne modstå havets bølger. Slusen blev underskyllet og slemt skadet.

Man lod sig dog ikke kue – alle gode gange tre – efteråret 1870 stod en ny sluse i murværk med otte gennemstrømningsåbninger færdigbygget. Det havde kostet 100.000 rigsdaler at bygge slusen og denne gang lykkedes det ikke havet at ødelægge slusen – tørlægningen af fjorden kunne nu begynde.

Thorsminde sluse, 1896. Slusemesterens bolig ses øverst til højre i billedet

I den ene ende af bygningen holdtes skole i lejede lokaler.

Tørlægningsprojektet blev aldrig en succes. På grund af vedvarende vanskeligheder med at pumpe vandet væk, blev projektet i 1884 opgivet af Nissum Fjord Company. De ønskede derfor at sælge slusen til staten, som dog ikke ønskede at købe.

Sluseværk og udløb sandede til og blev ikke renset op. Næsten 60 år skulle der gå, før slusen atter blev åbnet.

Staten ønskede endelig at købe slusen og i 1930 gik man i gang med en renovering og udbygning.  Det blev en bekostelig affære, ikke mindst på grund af de meget dårlige, næsten ikke eksisterende veje til Thorsminde. Det blev Storåen, der kom til at tjene som vandvej for den ikke ubetydelige mængde af byggematerialer, der skulle anvendes. Entreprenøren købte en slæbebåd af jern, der tidligere havde sejlet som postbåd mellem Struer og Venø. Båden blev ombygget, så den kunne trække lastpramme, der blev tilkoblet med et 20 meter langt kabel. Og så gik det derudaf tværs over fjorden.

Slæbebåd og lastpram havde hver sin styrmand for at komme sikkert gennem de mange sving på Storåen fra lastepladsen og frem til udløbet nord for Feldsted Kog. Når slæbebåden derfra nåede over til Thorsminde, blev lastprammen udskiftet med en tom pram, hvorefter man straks returnerede til Skærumbro ved Vemb, hvor der ventede et nyt læs materialer. Der var blandt andet tale om tunge bornholmske granitblokke, som blev brugt til fundamentet. Der var beskæftiget 40-50 mand ved projektet.

Slusen stod færdig i 1931.

Fiskeri

Med slusen blev det muligt at etablere en havn på den østlige side ud til Nissum Fjord – nu Gammelhavn.

I 1967 blev der opført en større moderne fiskerihavn, hvor de meget større fiskebåde havde adgang til havet uden at skulle gennem slusen.

I 1980-90 var der ca. 75 kuttere der hørte til Thorsminde Havn. I 2018 er der ca. 15 kuttere.

Havn og sluse blev i 2011 overtaget af Holstebro Kommune

De første høfder blev etableret ved Thorsminde i 1957.

Strandinger

Der strandede mange skibe langs kysten ved Thorsminde, og det var årsagen til at der i 1882 blev oprettet en redningsstation, en såkaldt raketstation.

I 1886 blev der tilknyttet en båd til stationen, som blev betjent af mandskabet fra Tuskær Redningsstation.

Der blev opført et bådhus i 1890 og i 1905 blev der opført en stald til hestene, som trak båden ned til havet.

I 1935 blev der indkøbt en motordrevet båd og bygget en ny redningsstation.

Den mest kendte af strandingerne ud for Thorsminde foregik den 24. december 1811 i forbindelse med en orkan.

Det var de to engelske linjeskibe HMS St. George og HMS Defence, der strandede to kilometer syd for Thorsminde. Der druknede 1391 søfolk i forbindelse med forliset, kun 18 overlevede.

I 1937 blev forlisene markeret med et granitmindesmærke i Dødemandsbjerget, hvor en del af de druknede  søfolk blev begravet.

I 1992 blev Strandingsmuseet St. George indviet og her kan ses mange spændende fund fra forlisene. Museet blev ombygget i 2001 og igen i 2015-17.

Litteratur

Folk og Fortællinger fra det Tabte Land, bind 1, Kjeld Hansen, 2011