Mit liv som fisker på fjord og hav

Af Kaj Nielsen, Sdr. Nissum

Bragt i arkivets årsskrift 1993

Jeg er født i Fjand den 28. august 1921. Mine forældre er Magdalene og Niels Chr. Nielsen (Skadborg). Min far var fisker og husmand, men det var mest fiskeriet, der havde hans interesse.

Jeg kom ud at tjene som elleveårig til en løn af 40 kr. for en sommer. Efter endnu et par sommertjenester og konfirmationen, begyndte jeg i 1935 at fiske sammen med min Far. Han havde en motorbåd ”Max”. Det var en kutterjolle fra Esbjerg, fra dengang de sejlede voddet ud med jollen. Der var en 3½ h.k. glødehovedmotor fra 1903. Den blev skiftet ud med en 6 h.k. Struer Motor i 1946.

Fiskeriet var mest efter skrubber på fjorden. Skrubberne blev sat i hyttefad, indtil der kom en opkøber og hentede dem. Ofte var det Frederik Christensen (Hvirgel) fra Staby eller Dyekær fra Ringkøbing.

Opredning af fiskenet på Vesthavnen i Thorsminde

Nr. 3 fra v.: Anna Jensen, født Laursen, hendes søster Erna Laursen og Martinus Nicolaisen – alle Sdr. Nissum

Om vinteren, når isen blev sikker, blev nettene sat ud. Det foregik på den måde, at man begyndte med at hugge et så stort et hul i isen, at man kunne sætte et net. Så huggede man små huller med afstand, så en lang tynd stage kunne sætte en line skråt ind fra det ene hul og fanges fra det andet hul indtil man havde nettets længe, så et nyt stort hul og så kunne første net trækkes under isen og så fremdeles. Når nettene senere skulle skiftes, bandt man dem sammen, så person halede og en anden satte et klargjort net.

Om foråret gik vi på havet fra stranden ved Bjerghuse med en robåd, en såkaldt ”Snave”. Det var mest tunger vi fangede. Fangsten bar vi i en sæk på nakken op til ishuset øst for klitterne, hvor de blev vejet og pakket til Esbjerg Fiskeriauktion.

Andre brugte motorbåde, hvor der var fire mand ombord. De havde en landmand til at køre nettene ned til bådene. Som betaling for det, havde de nogle net med ud, som fiskerne satte og halede. De kørte så nettene rundt til de forskellige hjem, hvor koner og børn klarede dem op, inden de igen blev kørt til bådede på stranden.

Rensning af fisk i Thorsminde

Fra v. med ryggen til Klara “Hage” Jensen, Ole Dahl, fisker Kaj Nielsen, Niels “Skadborg” Nielsen, børnene Jytte og Rosa Nielsen samt Kajs kone Gerda Nielsen – alle fra Fjand

Under krigen med de hårde vintre var der ingen tunger, men til gengæld masser af rødspætter, så da lejede vi en mand med en hestevogn til at fragte fiskene op til ishuset. Senere fandt man ud af, at det var nemmere at sejle ud gennem kanalen ved Thorsminde, hvor der nu var bygget sluser.

Så kom en tid, hvor folk fra Fjand og Nissum sejlede ind i fjorden, hvor der var pumpet en sejlrende ind til Helmklint i den sydlige ende af fjorden. Men renden sandede efterhånden til, så det endte med, at bådene blev i Thorsminde, og man cyklede i stedet til Fjand, en tur på en 8 – 10 km. Senere fik mange et lille træhus at bo i om foråret i tungesæsonen. Det begyndte vi med i 1950. Det var primitivt. Det første år havde vi kun en primus til at lave maden på, men næste år fik vi et gasapperat.

I tungesæsonen var der liv på havnen med alle de fremmede, og når morgenrutebilen kom til Thorsminde, var der mange med, som skulle rede net op.

Som købmand Møller Larsen sagde; ”Nu kom ”sommerfuglene”, så er det sommer”.

En hel del af Thorsmindes fiskerkoner var også omme på havnen og klare net op. Det foregik i fiskeskurene, hvor de samtidig kunne lave maden på et gasapparat, så blev tiden jo udnyttet.

Gammelhavn i Thorsminde

Dengang var der mere sæsonfiskeri end der er i dag, hvor bådene er blevet så store, at de kan bruge fiskeriet det meste af tiden.

Dengang skulle vi op og se havet om det var forhold til at gå ud, hvis det blæste en smule. Senere da min far holdt op med fiskeriet i 1956, kom jeg med en båd fra Fjaltring, der fiskede fra Thorsminde. Vi begyndte tidligt om foråret med at fange stenbider. Det foregik ofte fra Thyborøn, ellers var det rødspætter, tunger og pighvar. En del år fiskede vi efter sildinger, det forgik på den måde, at vi sejlede langs med kysten. Når man så kunne se en stime sildinger, roede vi i en pram voddet rundt om stimen, og trak mod land, så de blev fanget, hvorefter de blev halet ud til skibet, hvor man så hev dem op i løft a 800 – 1000 pund.

Om efteråret kom torskene ind til land for at lægge rogn, så var det dem, vi fiskede efter. En del år sejlede vi i Kattegat og fiskede rødspætter. Det foregik mest fra Aså i oktober og november måned.

Redningshus ved gammelhavn, ca. 1958