Af Kaj Larsen

Artikel bragt i arkivets årsskrift i 1994    

I Danmark findes ingen høje tinder, hvor en borg kunne bygges som en ørnerede.

De fleste borge i Danmark blev bygget i de våde enge eller i søer, der hvor kærhøgen bygger sin rede, derfor betegnelsen høgereder, som ikke skal opfattes som røverreder.

Mange af disse borge, høgereder, blev opført af væbnere, personer som ikke betalte skat, men havde forpligtet sig til at møde udrustet til krigstjeneste, når der var brug for dem.

Det skønnes, at der midt i 1300 årene var omkring 2.000 væbnergårde, dog ikke alle befæstede og 80.000 bøndergårde i Danmark.

Fra 1320 var også de bønder, der opgav deres selvstændighed under en væbners værn, skattefrie; væbnerne blev herremænd, bønderne fæstere. Befæstede private ejendomme kendes tilbage til første halvdel af 1100 årene i Danmark, men fra omkring 1320 begyndte opførelsen af væbnerborge og efter kong Christoffers død i 1332 blev Danmark regeret af Holstenske grever og så tog byggeriet fart, det er sikkert på den tid, Fjandhus er opført.                                                                             

I 1340 blev grev Gerhard myrdet i Randers, efter sigende af væbneren Niels Ebbesen fra Nørreris, hvorefter junker Valdemar blev konge. Der opstod herefter flere oprør i landet og først i 1360 blev

der sluttet fred, og i 1397 blev det forbudt at bygge og eje private borge. Høgerederne var næsten alle opført at træ, og i mange tilfælde var der lerklinede vægge og taget var af strå, så der var ikke tale om prangende bygninger.

Fjandhus er sikkert opført af Eske Frost, men hvem denne Eske Frost er, og hvor han kommer fra, vides ikke, hvorimod den følgende ejer, en svigersøn af Eske Frost er bedre kendt.

Det er sikkert Eske Frost, der er omtalt i den gamle folkevise om den engelske kongesøn, der forliste ved Ovenbjerg, som lå i det strandlen, som tilhørte Fjandhus, og ikke som der står i visen ved Bovbjerg.

Hvor mange børn, Eske Frost har haft, vides ikke, men et sagn fortæller, at han kørte til Kappel kirke, som lå nær havet på grænsen mellem Nissum og Husby sogne sammem med sine døtre.

Navnet Frost nævnes også i forbindelse med Niels Eriksen Gyldenstjernes ødelæggelse af Aggersborg kongsgård i 1372, dog ikke Eske Frost, men Jesse Frost, som sikkert er en broder til Eske Frost.

En af døtrene, Sofie Eskedatter Frost blev gift med Bo Kristiansen Høg fra gården Tandrup i Thy.

Bo Høg blev allerede i 1340 en kendt mand, idet han plyndrede nogle af Ribe Bispestols ejendomme.

Bo Høg levede endnu i 1377, men det har ikke været muligt at udrede hans familieforhold.

Bo Høg havde også ejendomme i Hemmet sogn og en af disse, hovedgården Pagård, overlod han til sin elskerindes søstersøn Pabe, som også havde Glistrup i Sdr. Nissum Sogn i 1413.

Fjandhus var en ret anselig ejendom, idet der udover ejendommene i Hemmet til Bo Høgs rette arvegods hørte Fjand by med undtagelse af en selvejergård. Af ejendomme var der Nedertorup, Glistrup, Gade, Udstrup og Øby i Husby samt fire gårde i Ulfbog og gammel Råsted med en mølle. En gård med fire tilliggende gårde samt Tosmersig og Hælsig som er enge i Husby Sogn.

I Stadil Sogn var det hovedgården Søndervang med fire tilliggende gårde og i Nysogn to gårde i Tamsberg og Bandsby.

Bo Høg ejede også Hindø og Pugflod samt det område, der kaldes Fjandgrønne helt til Æ minde.

På gården Nedertorup boede Bo Høgs kok sammen med sin fader, måske den under den engelske kongesøns stranding, omtalte kokkedreng. Fjandhus er sikkert ikke ødelagt af hverken stormflod eller sandflugt, men det er sandsynligvis en af de mange borge, Dronning Margrethe i 1397 beordrede nedrevet, og navnet Fjandgård opstår kort efter sydvest for Fjandhus.

Fjandhus har, som andre høgereder i Danmark, kun haft en kort levetid, sikkert kun omkring 80 år, men når de forhold, der levedes under på disse ejendomme, tages i betragtning, må det have været dejligt at flytte ind på tørt land og ikke være udsat for konstant fugt.

Hvordan Fjandhus har set ud, vil kun spaden kunne give os viden om. I sognet fortælles som tidligere nævnt, at Eske Frost kørte til Kappel Kirke med sine døtre, og at Kappel Kirke lå tæt ved havet.

Det er sikket ikke rigtigt, at der har ligget en kirke i det område, men at der har været et kapel i Fjand er tænkeligt, idet Ribe bispestol har haft et område, der blev kaldt kirkejorden, som bestod af matrikelnumrene 55 til 61, som ligger sydvest for Fjandgårde.

Det er sikkert også i dette kapel, træfiguren af Maria med barnet i sin tid har været anbragt.